Rødbillet« Tilbage til forsiden

Handelsbetingelser

Salgs-, leverings- og betalingsbetingelser Rødbillet.dk

1.0

Definitioner:

Aftalens parter

1.1

"Køber" anvendes om den fysiske person, som køb af en billet indgår bindende aftale om køb og levering af bestemte varer.

1.2

”Rødbillet.dk” anvendes i det følgende både om den fysiske eller juridiske person, som ved bestilling indgår en bindende aftale om salg og levering af de bestilte varer samt om de smartphone applikationer og den hjemmeside hvorfra varer præsenteres og bestilles.

2.0

Produktinformation:

På rødbillet.dk samt tilhørende smartphone applikationer kan vælges mellem de forskellige produkter, der tilbydes. Disse inkluderer men begrænser sig ikke til bustransport mellem Jylland og København (tur/retur). Alle rødbillet.dk’s transporter sker i turistbusser.

2.0.1

Som en service tilbydes gratis kaffe på turene. I tilfælde af kaffemaskinen er i stykker eller lignende, vil der ikke være kaffe, dette kan også fremkomme hvis vi har en fremmed vognmand til at kører for os.

2.0.2

Som en service tilbydes adgang til film- og internet på eget device via movis-boks. I tilfælde af manglende internetdækning, tekniske problemer eller lignende, tilbydes denne service ikke – ligesom den ikke tilbydes på lyserøde afgange, ved ombytnings-/lånebusser og fremmed vognmænd.

2.0.3

For øvrige produkter – nuværende som fremtidige - (fx snackposer) er der en fyldestgørende beskrivelse af produktet på hjemmeside samt i smartphone applikationer.

2.1

Billetbetingelser:

For alle billetter gælder, at:

2.1.1

Billetter er kun gyldige på den valgte rejsedag og det valgte tidspunkt

2.1.1.1

Ikke brugte billetter refunderes ikke. Ændring/afbestilling skal ske senest 2 timer før afgang.på ruter i danmark skal du senest møde op 5 min før afgang og udlandsruter senest 15 min før

2.1.2

Billetter kan bestilles op til 6 uger før afrejse.

2.1.3

Billetter kan uden gebyr ændres/afbestilles op til 2 timer før planlagt afgang. Ved ændring/afbestilling tilsendes et tilgodebevis på værdien af den købte billet. Tilgodebeviset kan bruges ved køb af billet på et andet tidspunkt til enhver afgang. Ønskes beløbet tilbagebetalt kan dette ske mod gebyr på kr. 100,00 pr. billet-ID eller tilgodebevis jf. pkt. 2.1.9. Dette gælder dog ikke for billetter til Berlin. Se pkt. 2.1.3.1

2.1.3.1

Billetter til Berlin kan uden gebyr ændres/afbestilles op til 7 døgn før planlagt afgang. Ved ændring/afbestilling tilsendes et tilgodebevis på værdien af den købte billet. Tilgodebeviset kan bruges ved køb af billet på et andet tidspunkt til enhver afgang. Ønskes beløbet tilbagebetalt kan dette ske mod gebyr på kr. 100,00 pr. billet-ID eller tilgodebevis jf. pkt. 2.1.9.

2.1.4

Billetter betales samtidig med bestillingen, du skal sikre dig at du ved hvor stoppestedet er ved at klikke på stoppesteder på vores hjemmeside, der kan nemlig ikke refunderes billetter når bussen er kørt. er du ikke fremme til tiden kan chaufføren vælge at sælge din billet til andre, der evt venter og din billet er i dette tilfælde annuleret.

2.1.5

Billetter købt til rabatpris kan ikke kombineres med andre rabatordninger herunder, men ikke begrænset til studiekort, 65-billet, børnebillet, m.v. (se endvidere 4.0)

2.1.6

Billetten leveres elektronisk pr. mail og SMS. Det er køberens eget ansvar at sørge for at medbringe billetten på SMS eller i papirform. Uden gyldig billet kan køber ikke komme med bussen.

2.1.7

Billetter er kun gyldige som bestilt. og er der købt flere billetter sammen kan kun det antal købte billetter afbestiles, dvs. at har du købt 4 billetter på en ordre og ville ændre det til 3 skal du afbestille alle 4 og købe nye 3 billetter, hvor du så ville bruge det tilsendte tilgodebevis som betaling.

2.1.9

Der opkræves et administrationsgebyr på kr. 100,00 inkl. moms for tilbagebetaling af billetter (pr. billet-ID eller tilgodebevis), Du kan dog altid selv afbestille din billet online, så får du et tilgodebevis der er gyldigt i 3 år. Denne service er gratis.

2.2

Særlige forbehold – herunder aflysninger og forsinkelser:

Hjemmesiden og call center kan altid svare på aktuelle driftsinformationer – herunder også eventuelle forsinkelser, aflysninger, mv. Som udgangspunkt ydes der ikke kompensation for forsinkelser eller aflysninger.

2.2.1

Busser kan som al anden teknik gå i stykker. Ved tekniske problemer kan rejser blive forsinkede. Der ydes ikke kompensation herfor. Dog sættes der hurtigst muligt en ny bus ind - dog kan den være uden toilet og Wi-Fi.

2.2.2

Der tages forbehold for force majeure og ændringer i færgedriften, således afgange kan aflyses, omlægges eller forsinkes pga vejrlig, færge-nedbrud, reservationsfejl mv.

2.2.3

Fraråder – eller forbyder - Storebælt A/S, Mols-linien eller politiet transport/udkørsel som følge af vejrlig, uheld eller lignende vil en given afgang om muligt blive aflyst inden afgang. Kunder vil blive informeret om dette iht bestillingsmåde. Der vil blive mulighed for at købe billet på snarest mulige afgang.

2.2.4

Rødbillet.dk har mulighed for at aflyse afgange eller stoppe drift af specifikke ruter med 48 timers varsel.

Rødbillet.dk kan også ændre en afgang + / - 15 min med 2 timers varsel. samt ændre en afgang + / - 1 time med 6 timers varsel.

2.2.5

Ved mindre end 18 tilmeldte passagerer har Rødbillet.dk mulighed for at skifte til en mindre bus. Denne bus har ikke toilet, hvorfor der vil være toiletpause ved hver af de to broer. på ruten til Berlin ville der være passende pauser.

2.2.6

Bemærk at bus-skift og andre driftsmæssige ændringer undervejs kan forekomme. I den slags tilfælde vil ændringen alene blive annonceret på dansk.

2.3

Der skal til alle dyr købes særskilt billet og under transporten skal den være forsvarligt i transportkasse eller taske. Store dyr skal bære mundkurv. Tasker og transportkasse må ikke stå på sædet uden underlag, der kan være ruter der betjenes af fremmede vognmænd og der er deres regler gældende for dyr.

2.4

Der kan på nogle afgange være busskift undervejs.

2.5

Bagageregler. du kan medbringe 25 kg. bagage fordelt i max. 2 tasker, hvis målene på en taske/kuffert er større end 40x60x80 skal der købes særskilt bagagebillet. Dog må intet veje mere end. 25 kg. pr. del og være over 200 cm langt.

alt stor bagage skal være tjekket ind 20 min. før afgang ellers kan chaufføren afvise dette.

musikere kan gratis medtage et strengeinstrument, hvis dette ikke vejer mere end 15 kg og ikke måler mere end 120x40x10

ALT bagage skal være i samme bus under rejse , og må ikke efterlades i andre busser, end den man rejser med, der er ingen erstatning for mistet bagage.

Hver opmærksom på at hvis du tager en forkert bagage som ikke tilhører dig, ville alle omkostninger der måtte blive i forbindelse med at få afleveret kufferten til den korrekte person blive sendt til den der har bestilt billetten. al transport ville foregå med taxa.

2.6

cykler kan medbringes på de fleste afgange cykler ville hænge bag på bussen, eller ligge i bagagerummet, cykler med fastmonteret cykelkurv skal kunne aftages på nogle afgange af hensyn til pladsen, cykelbillet købes særskilt og kan sendes uden du selv er med. cykler skal være tjekket ind 20 min før afgang, ellers kan chaufføren afvise disse.

Cykler må ikke være påmonteret ekstra udstyr af plastic eller andet let metale der kan gå i stykker da det kan forekomme cyklen ligger sammen med andet bagage. Cykler transporteres på egen risiko og ansvar.

2.7

I københavn ved ingerslevsgade kan der holde mange busser vi holder altid så tæt på tietgensgade som muligt, kan du ikke finde bussen bedes du kontakte os så vi kan guide dig.

Bussen kommer som udganskpunkt i god tid. har du ikke fundet bussen 5. min før afgang bedes du kontakte kundeservice, det er nemmere at hjælpe inden bussen er kørt.

2.8

Forsædeplads kan bestilles mod et tillæg dette gøres sammen med din bestiling. ved ændringer i busstøresler kan Rødbillet.dk annulere din foresædeplads uden yderligere kompentation, end refundering af det betalte beløb.

2.9

vedr. ture til Berlin skal man tjekke vores hjemmeside om der er ændringer i tidspunkterne på din afrejse, senest 24 timer før dit afrejsetidspunkt.

2.9.1

Da ruterne. til og fra berlin ikke altid køres med egne busser skal billeterne være printet ud til hjemrejse fra Berlin

3.0

Priser:

3.1

Alle priserne er dagspriser og kun gældende på bestillingstidspunktet, idet priserne løbende justeres ift udbud og efterspørgsel. Der kan derfor forekomme prisændringer.

3.2

Alle angivne priser er inklusive skatter og afgifter, hvor dette er relevant.

3.3

store rejsedage i 2014/2015: er følgende dage 18/12-2014 - 04/01-2015 --- 29/3-6/4 ----1/5 --- 15/5---25/5

4.0

Rabatter:

Det er ikke muligt at kombinere forskellige rabatter. Rabatter ydes iht trafikstyrelsens retningslinjer, der pr. 1. januar 2014 er følgende:

4.0.1

For alle rabatter gælder at de kun gælder til kørsler i Danmark på ruter godkendt af Trafikstyrelsen. Det vil sige, at der fx ikke ydes rabat på afgange til Berlin.

4.1

Studerende og pensionister kan købe standardbilletter med 25% rabat alle dage. Der skal fremvises gyldigt studiekort, hypercard, ungdomskort eller pensionistkort ved ombordstigning. det er ikke alle ruter der opnår 25 % i rabat.

Har du ikke studiekort kan du medbringe indskrivningsblanket med gyldig start dato og periode du studere, samt fremvise gyldig billed ID,

4.2

Maksimalt 2 børn under 12 år i følgeskab med en voksen (minimum 18 år) kan rejse gratis alle dage. Den voksne betaler fuld pris. Hvert barn skal medbringe eget, gyldigt billed-ID for at kunne gøre brug af denne rabat.Denne rabat gælder kun ved indenrigsrejser og kun mellem Århus og København på alle andre ruter indenrigs kan der max medtages 1 barn pr fuldt betalende voksen, gælder kun mandag - torsdag

4.3

Ved mere end 20 personer (indenrigs) 15 pers. (udenrigs) er der mulighed for at købe gruppebillet. Kontakt venligst billet@rødbillet.dk for nærmere information. gruppebilletter kan ikke ændres /Afbestilles ved mindre end 7 dage før afrejse

4.4

Iht. punkt 4.0.1 gives der ikke rabat på ruter til/fra udlandet. I praksis betyder det, at alle passagerer skal købe en billet; og at billetprisen er den samme for alle kundegrupper, ved grupper over 15 pers kan man kontakte os for gruppepriser.

4.5

Da der kan forekomme afspæringer i København og andre byer, grundet MARATHONLØB, CYKELLØB, EVENTS m.m. eller ved politiets anvisninger om ændrede forhold i trafikforholdende der gør vi ikke kan standse på vores normale holde pladser, Kan der ændres på stoppesteder, disse annonceres via sms og på hjemmesiden. Hver opmærksom på der kan være længere transporttid til og fra disse stoppesteder, så tag hjemmefra i god tid.

4.6

Billetter der er købt på tilbud som skal ændres efter tilbudets udløb, kan de ændre billet kun købes til den fulde pris der er gældede på datoen hvorpå de ændres.

5.0

Bestilling:

5.1

Alle vore varer bestilles via www.rødbillet.dk eller tilhørende smartphone applikationer.

5.2

Alle aftaler indgåes på dansk.

5.3

Ved bestilling modtages bekræftelse pr mail samt eventuelt smartphone.

5.4

Ønsker du en særskilt kvittering/ordrebekræftelse/rejseplan kan denne bestilles på billet@rødbillet.dk mod et gebyr på dkk 50,00.

5.5

Event billetter til Koncerter hvor der står. de køres retur 45 min. efter koncerten er altid en returbillet, disse kan kun afbestilles eller ændres senest 7 dage før arrangementet.

6.0

Betaling:

6.1

Der modtages følgende betalingsmidler:

Dankort, VISA, Mastercard og VISA Electron.

6.2

Ved bestilling finder køb og betaling sted samtidigt, og køber frasiger sig samtidig sin 14 dages fortrydelsesret.

6.2.1

Ved køb af billetter mere end 3 måneder frem i tiden, har køber stadig 14 dages fortrydelsesret.

6.3

Der tages ikke gebyr for køb på www.rødbillet.dk - dog tillægges der kortgebyr ved betaling med betalingskort ud over dankort/visa dankort.

6.4

Konto- og kortoplysninger indtastet ved køb fremsendes til PBS (Nets) i krypteret form (SSL), som det kun er køber og PBS (Nets), der kan læse. Rødbillet.dk kan således hverken se eller gemme dine betalingsoplysninger.

6.4.1

Beløbet trækkes fra din konto med det samme.

6.4.2

Der kan ikke trækkes et større beløb end den angivne købesum.

6.5

Rejse uden gyldig billet medfører betaling af kontrolgebyr på kr. 500,00 samt rejsens pris.

6.5.1

Hvis en passager nægter at fremvise sin billet vil vedkommende blive meldt til politiet med det samme. Der skal stadig betales kontrolgebyr og billet.

7.0

Reklamation

Eventuelle reklamationer skal ske til:

Rødbillet salg ApS
Terp Skovvej 56
8260 Viby J

8.0

Ansvarsfraskrivelse og garanti:

Der er på www.rødbillet.dk og tilhørende smartphone applikationer mulighed for relevant information via links til øvrige websites. Disse websites er udenfor vores kontrol, hvorfor vi på ingen måde kan drages til ansvar for indholdet på disse.

8.1

Rødbillet.dk er ikke ansvarlig for kufferter, tasker, bagage, cykler og klap-/barnevogne der måtte gå i stykker undervejs. Man må ligeledes forvente at ens rejse taske / kuffert er i sådan beskaffenhed at den kan tåle at andre eller chaufføren kan flytte rundt på bagagen i forbindelse med læsning og aflæsning. Dog vil der ved trafikulykke være dækning i henhold til loven om almindelig ansvarsforsikring, cykler, barnevogne samt bagage der er beskadiget undervejs skal man straks efter afstigning af bussen, rette henvendelse til Rødbillet.dk på 86190101.

8.2

Det er kundens eget ansvar at være til stede når bussen kører efter en pause i kørslen. Rødbillet.dk kan ikke drages til ansvar for passagerer der ikke er tilbage til tiden. Ligeledes skal du selv sørge for at bagage er i den bus du kører i.

9.0

Fortrydelsesret:

Der henvises til pkt. 6.2 og 6.2.1 i nærværende betingelser, hvoraf fremgår du ved køb frasiger dig din 14 dages fortrydelsesret, medmindre der er mere end 3 måneder til billetten gælder.

10.0

Forbehold for ændringer:

10.1

Rødbillet.dk forbeholder sig ret til at ændre og opdatere de regler og betingelser, der gælder for køb via dette website eller smartphone applikationer uden forudgående varsel.

10.2

Det er derfor vigtigt, at du løbende holder dig orienteret om eventuelle ændringer. Ved væsentlige ændringer sender vi en SMS herom.

11.0

Misbrug:

Misbrug af rødbillet.dk’s website eller smartphone applikationer medfører øjeblikkelig politianmeldelse.

12.0

Persondatapolitik og cookies

12.1

I forbindelse med køb af billet skal vi bruge følgende oplysninger:
Navn på rejsende, adresse, telefonnummer (mobil), mailadresse og fødselsdato.

12.1.1

I tilfælde af rabatkøb endvidere studie-/hypercard-/pensionistkortnummer.

12.2

Registrering af oplysninger sker for at kunne levere de rigtige billetter.

12.2.1

Registrerede oplysninger opbevares elektronisk i fem år, hvorefter de slettes.

12.2.2

Du skal afgive samtykke til registrering ved køb, hvorved du samtidig får klarhed over, hvilke oplysninger der indsamles og gemmes i den aktuelle handel.

12.3

Direktion og ansatte i Rødbillet.dk, samt tilhørende selskaber, har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

12.3.1

Den dataansvarlige hos Rødbillet.dk er direktøren.

12.3.2

Kundeoplysninger opbevares ukrypterede.

12.3.3

Kundeoplysninger transmitteres ukrypterede.

12.3.4

Registrerede oplysninger betragtes fortrolige og videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand. Der registreres ikke personfølsomme oplysninger.

12.3.5

Iht persondataloven har du altid mulighed for at gøre indsigelse mod registrering og få oplyst hvilke oplysninger, vi har registreret om dig. Dette kan ske ved henvendelse til billet@rødbillet.dk. I mailen skal oplyses dit navn, adresse samt transporttidspunkt. Du vil indenfor 30 dage modtage en mail om, hvilke oplysninger, vi opbevarer om dig. Ønskes disse oplysninger slettede skal det fremgå tydeligt af den første mail.

12.4

På websitet og smartphone applikationerne anvender vi såkaldte cookies.

12.4.1

Vi anvender cookies for at optimere website og funktionalitet. Dette medfører så nem en transaktion som muligt.

12.4.2

Når du påbegynder en handel placerer vi en cookie med information på din computer.

12.4.3

Hvis din browser ikke kan håndtere cookies, eller du har slået dem fra, kan du desværre ikke handle med os. Du kan se informationerne på siden, men har ikke mulighed for at bestille.

12.4.4

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille data-fil, der placeres på din egen computers harddisk. En cookie er ikke et program, og kan ikke læse eller ødelægge data fra din computer.

Kun det websted, der har placeret en cookie på din harddisk kan læse cookiens indhold igen. En cookie kan ikke bruges af virus eller lignende til at gøre skade på din computer.

12.4.4.1

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, hvordan afhænger af din browser.

12.4.4.2

Du kan læse mere om cookies på www.cookiecentral.com.

12.5

Logning og statistik

12.5.1

Vi bruger aktivt logstatistik på såvel generel information som i forespørgsler og bestillinger i billetsystemet.

12.5.1.1

Et statistiksystem opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende et website har haft, hvor de kommer fra, hvilken del af websitet de benytter mm. Logstatistik bruges i informationsdelen til at registrere, hvad vore kunder efterspørger af information og øge brugervenligheden.

12.5.1.2

I billetdelen anvendes logstatistik til at registrere populære afgange, revidere priser, mv.

12.5.1.3

Logstatistik er en kontinuerlig proces, hvorfor data pt ikke slettes, men bruges til at danne billede af informations- og billetdelenes udvikling og forbrugsmønstre.

Rødbillet.dk

Betalingsdelen drives af:

Rødbillet salg ApS
Terp skovvej 56
8260 Viby J
CVR-nummer: 31 86 26 12

Forside - Bestil - Stoppesteder - Om Rødbillet - Priser - Turistkørsel - Handelsbetingelser - Afbestil billet - Nyhedsbrev - Kontakt - Sitemap